Ferie er godt, og til tider er restferie endnu bedre. For mit vedkommende er det langt nemmere at afholde restferie i marts og april med kort varsel end de fleste andre måneder på året.
Sjovt nok har to dygtige og meget erfarne danske kystfiskere - Per S. og Cato Jürgensen - samme mulighed. Faktisk har de praktiseret det i mange år.
Danmark har haft den hårdeste vinter i mange mange år, hvilket har udsat sæsonen og nok også gjort den mere intens.
Hvilken sæson, spørger du? Forårsfiskeriet efter havørred på de danske kyster.
Apropos de danske kyster.
Jeg havde haft den oplevelse at tage på påskeferie på Bornholm med "overmagten" i slutningen af marts, og der blev da også presset 2-3 dages fiskeri ind i løbet af ugen.
Ugerne inden var det væltet ind med flotte rapporter om store blanke overspringere langs Bornholms kyster, så forventningerne var høje for mit vedkommende.
At det alligevel ikke blev den store sucess for mig rent fangsmæssigt er så en anden historie. Dog havde jeg fornøjelsen af at møde to meget ivrige norske fluefiskere fra hhv Stavanger og Egernsund - Tak for sidst og tillykke med de flotte fangster.
Tilbage til den endnu ikke planlagte ferie i april.
Efter det ringe resultat på Bornholm, måtte jeg gøre et eller andet.
Vejrudsigten fortalte, at der var forårsvejr på vej. Med en lille uges varsel kunne jeg holde 1 uges ferie, der skulle stå i havørredens tegn.
Normal falder disse første forårsdage dog oftest i marts måned, så det var med stor længsel at vi nåede midten af april før vi så de første forårstegn.
Sjovt nok havde mine to fiskevenner - Per og Cato - også set de samme forårstegn og havde også taget ferie i samme uge.
Jeg holdte vejret den følgende uge og fulgte intenst med i vejrudsigterne. Den var god nok - Foråret var kommet og prognoserne lovede op til 15 grader og høj solskin.
Der blev også sendt et par invitationer til et par norske venner, men desværre var det med lidt for kort varsel.
Men med en vandtemperatur på omkring 4 grader lovede det godt - Lidt varme og gode solskinsdage ville øge temperaturen i vandet og dermed også byttedyrenes aktivitet og tilstedeværelse.
Der findes ikke meget, der kan hamle op med synet af blanke havørreder, der jager tobis i overfladen langs kysten.
Denne uge var mest i spinnefiskeriets tegn - både på kysten og i flydering - da kridt i vandet, 10 m/s pålandsvind, spejlblankt vand og andre dejlige fænomener var imod os de forskellige dage.
5 dage - Mandag til fredag - fra morgen til aften. Der blev ihvertfald ikke slappet af.



Da ugen var gåët kunne vi se tilbage på en uge med OK fiskeri. Vi havde ikke ramt helt præcist, eller det mente de helt store blanke overspringere ihvertfald ikke.
Det blev dog til nogen flotte blanke overspringere, en del grønlændere, en god portion nedgængere, og dertil ca 1000 km ekstra samlet på bilernes kilometertællere.
Der var engang en klog mand der sagde:"Den person der trænger mest til ferie, er den der lige har været på ferie". Det kan jeg kun give personen ret i.
De fleste danske kystfiskere ved, at fange havørreder på kysten oftest er hårdt arbejde. Det kræver en masse erfaring på pladserne under specifikke forhold og det kommer man ikke sovende til.
Jeg skal slet ikke spille klog på det område, for det er helt klart Per og Cato, der på baggrund af hårdt arbejde, har erfaringen med 90% af pladserne vi fiskede.
Af respekt for dette bliver stederne vi fiskede heller ikke mere præcist gengivet end dette: "Nej, det var ikke på Bornholm."
Vi ses i laksesæsonen, Norge.
Mvh
Dennis Petersen



